Alexander Helphand Parvus
Den landflygtige russiske socialistiske millionær, Dr. Alexander Helphand, slog sig i maj 1915 ned i København. Her købte han en stor villa på Frederiksberg - Vodroffsvej 50B - og gik i gang med at iværksætte en række aktiviteter.
Han oprettede hurtigt et institut på Østerbrogade, der skulle forske i krigens sociale følger. Der blev erhvervet et bibliotek og forskere fra en række lande blev tilknyttet med den danske socialdemokrat Svend Trier som daglig leder. Gennem krigen finansierede han instituttets drift med 40.000 kroner om måneden.
I løbet af sommeren 1915 satte Helphand også penge i A/S Københavns Plakatsøjler, der havde fået koncession på at opstille 50 plakatsøjler rundt om i København, men som ikke havde formået at udnytte den. I København oprettede han også et Handels- og Eksportkompagni, der drev handel med Rusland, mens han i Tyskland oprettede tidsskriftet "Die Glocke", der skulle overbevise tyske arbejdere om, at krigen var en kamp mod zarismen. Bl.a. Thorvald Stauning bidrog med et par artikler til bladet.
Oprettelsen af handelsfirmaet hang sammen med den direkte anledning til, at Helphand havde bosat sig i København. Han havde over for de tyske myndigheder påpeget, at Tysklands eneste vej til at vinde krigen, var et sammenbrud i Rusland. Det ville stoppe krigen på Østfronten, og tyskerne ville kunne samle indsatsen på Vestfronten. Og med støtte fra Tyskland ville Helphand kunne udløse en russisk revolution fra København. Til formålet fik han 1 million mark i marts 1915 og yderligere 1 million rubler i december samme år.
Handelsselskabet skulle både være med til at opbygge et revolutionært netværk i Rusland, bl.a. ved at støtte revolutionsgrupper økonomisk. Et forsøg på at igangsætte en strejkebevægelse mislykkedes dog, og det fik tyskerne til at se på Dr. Helphand med større skepsis.
I løbet af 1916 fik Helphand kontakt til den danske arbejderbevægelse og socialdemokrati. Han spillede en central rolle i Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforsyning import af tyske kul.
Da revolutionen brød ud i Rusland, lykkedes det bolsjeviklederen Lenin at komme fra sit i opholdssted i det neutrale Schweiz gennem Tyskland til Finland, hvorfra han ville forsøge at tage magten. Det blev hævdet, at dr. Helphand spillede en aktiv rolle i at foranstalte togturen gennem Tyskland. Af hans rejsepas fremgår det, at han var en tur i Berlin i dagene op til rejsen.
Da bolsjevikkerne kom til magten i Rusland i efteråret 1917, udbrød en pressestorm mod Dr. Helphand i Danmark. Journalist Anders Vigen fra det regeringskritiske dagblad "København" skrev en række artikler, hvor han prøvede at afsløre dr. Helphands fordækte spil. Navnlig Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforsyning kom i skudlinjen, og i den forbindelse blev det antydet at både Helphand og Stauning havde udnyttet kulaftalerne til personlig vinding.
Stauning var igennem to injuriesager, og i den forbindelse benægtede han forbindelser til Dr. Helphand. Ikke desto mindre skrev Stauning et hjerteligt takkebrev til Dr. Helphand for hans indsats for den danske arbejderbevægelse, da partiet i maj 1919 sendte ham et kunstur lavet af Jens Olsen, der bl.a. også lavede uret til Københavns Rådhus.
Helphand var opvokset i Rusland, men var stærkt kritisk over for det brutale zar-styre. Han kom til Schweiz midt i 1880'erne, hvor han læste økonomi og erhvervede en doktorgrad i 1891. Fra Schweiz tog han til Tyskland og gik ind i det socialdemokratiske parti.
I sin periode i Tyskland havde han en overgang et tæt samarbejde med Rosa Luxembourg og Trotsky. Han var også i kontakt med Lenin, uden at få et tæt forhold til ham.
I 1905 var han med til at forsøge en revolution i Rusland, hvilket endte med, at han blev arresteret.
Efter at være flygtet vendte han tilbage til det tyske socialdemokrati, men her blev han beskyldt for økonomisk uredelighed. Han tog derefter til Tyrkiet i 1910. Her lykkedes det ham at opbygge en formue bl.a. på våben- og krigshandel. I januar 1915 tog han forbindelse til den tyske gesandt i Konstantinopel og tilbød sin tjeneste. Kombinationen af "prøjsiske bajonetter og russiske proletarnæver" skulle vælte zarismen.
Mod slutningen af 1. verdenskrig rejste han fra København tilbage til Berlin. Her ville de revolutionære tyske kredse med bl.a. Rosa Luxembourg ikke have noget med ham at gøre. Hans tætte samarbejde med det tyske udenrigsministerium og hans formue gjorde ham ilde set.
Han trak sig tilbage til et stort hus uden for Berlin, hvor han døde i 1924.
