I krig og fred - barmhjertighed
Røde Kors' internationale ledelse i Geneve opfordrede de nationale Røde Kors afdelinger til at samarbejde under mottoet: I krig og fred – barmhjertighed.
Mottoet skulle signalere Røde Kors’ rolle som en neutral og upolitisk organisation.
Dansk Røde Kors udførte under krigen et omfattende arbejde både i og udenfor Danmark indenfor en bred vifte af humanitære aktiviteter. Tusindvis af menneskeliv blev reddet, ikke mindst blandt krigsfangerne i det russiske kejserrige.
Omfanget af humanitært arbejde steg betragteligt i løbet af krigen i takt med, at krigen eskalerede, og antallet af neutrale lande blev færre. Da USA gik ind i krigen i april 1917, overtog Dansk Røde Kors ansvaret som beskyttelsesmagt for de ca. 1½ mio. østrig-ungarske soldater, som befandt sig i russiske krigsfangelejre. Deres skæbne påhvilede Dansk Røde Kors frem til juni 1918.
Forsendelse af pakker og breve
I efteråret 1914 fik Dansk Røde Kors til opgave at skaffe oplysninger om krigsfanger fra Østfronten. Dvs. russiske krigsfanger i Tyskland og i Østrig-Ungarn samt tyske og østrig-ungarske krigsfanger i Rusland. Formålet var at skabe kontakt mellem krigsfanger og deres familier samt videresende breve og pakker mellem krigsfangerne og deres pårørende. For at holde styr på de mange krigsfanger udarbejdede krigsfangeafdelingen i København i løbet af krigen 16 navnekartoteker med over 3,4 mio. kartotekskort.
Opgaven omfattede i 1915 251.000 breve, som skulle videresendes. I 1916 steg tallet til 429.000 breve. I 1917 var tallet oppe på 501.000 breve. Oveni dette kom omkring 18.500 forespørgsler på forsvundne fanger. DRK håndterede i alt over en million breve og over seks millioner pakker, som alle skulle censureres. Censuren skulle forhindre propaganda, spionage og smugling. Dansk Røde Kors måtte således åbne alle pakker og breve og læse indholdet. Antallet af medarbejdere i krigsfangeafdelingen steg støt i løbet af krigen, og 1. marts 1918 var antallet 261 kvinder og 78 mænd. Dertil kom hundredvis af frivillige.
Inspektionsrejser
I løbet af 1915 fik Dansk Røde Kors tilladelse til at foretage inspektionsrejser til krigsfangelejre i Rusland, Tyskland og Østrig-Ungarn.
Initiativet kom fra enkekejserinden. Prinsesse Dagmar var datter af Christian IX og var blevet gift med zar Alexander III under navnet Marija Fjodorovna. Enkezarinden var under krigen protektrice for Russisk Røde Kors og aktiv i flere humanitære aktioner.
I 1916 sendte Dansk Røde Kors 32 læger og sygeplejersker afsted på inspektionsrejser. De raske krigsfanger blev udnyttet som gratis arbejdskraft, mens de syge og sårede blev overladt til skæbnen. Især i Sibirien var forholdene i krigsfangelejrene forfærdelige, og soldaterne døde i tusindvis af sult og sygdomme. Opgaven med at inspicere lejre og fordele medicin og diverse livsnødvendigheder var en enorm opgave – alene de østrig-ungarske krigsfanger i Rusland var omkring 1,5 millioner mænd. Det førte til ansættelse af et betydeligt antal personer i gesandtskabet samt oprettelse af et Dansk Røde Kors kontor i Petrograd (i dag Skt. Petersborg).
I Sibirien med medicin og vaccinationer
Resultatet af inspektionsrejserne blev, at Dansk Røde Kors i samarbejde med Statens Serum Institut iværksatte en større aktion for at redde krigsfangerne i de fjerne afkroge af det russiske rige fra at dø af tyfus og kolera.
Lederen af Statens Serum Institut, Thorvald Madsen, rejste selv til Rusland i 1916 og stod i spidsen for de danske læger og sygeplejersker, der i første omgang vaccinerede 175.000 krigsfanger. Fordeling af mad, medicin og vaccinationer til tyske og østrig-ungarske fanger i Rusland fortsatte i 1916 og 1917 og reddede tusindvis af menneskeliv fra at bukke under i de voldsomme epidemier, der hærgede i fangelejrene.
Efter den russiske revolution i 1917 skulle danskerne forhandle med de nye kommunistiske magthavere om fortsat tilladelse til at inspicere og uddele medicin i de russiske fangelejre. Ifølge Edvard Saltoft foregik forhandlingerne med revolvere på bordet. Trods beskyldninger om spionage og kontrarevolutionært arbejde fik Dansk Røde Kors lov til at fortsætte uddelingen af medicin. I 1920 blev de sidste danskere evakueret ud af det borgerkrigshærgede land.
Søsterbesøg
De såkaldte søsterbesøg var en fortsættelse af inspektionsrejserne og bestod af mindre delegationer. Begge de krigsførende parter så en interesse i at føre kontrol med, hvad der foregik i fjendens krigsfangelejre. Rejserne begyndte efter langtrukne forhandlinger i sommeren 1916 og organiseredes af Dansk Røde Kors, der sørgede for, at en dansk officer i følgeskab med en "Røde Kors søster" besøgte og kontrollerede alle krigsfangelejrene. Søsteren skulle være fra samme land som fangerne. Danske officerer kom på den måde til at gøre tjeneste i Østeuropa og Rusland udsendt gennem Dansk Røde Kors.
Udvalgt litteratur
Dansk Røde Kors: Hjælp ydet fra Danmark til de krigshærgede lande under og efter Verdenskrigen 1914-1918. København 1921
Bent Jensen: Dansk Røde Kors' Ruslandsmission 1918-1919. Historisk Tidsskrift 2001
Bernadette Preben-Hansen: Dansk krigsfangehjælp i Rusland og Sibirien 1917-1920. Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. København 2014
