Kartoffelopstande i Europa
I Tyskland, Holland og Sverige førte manglen på kartofler under krigen til egentlige kartoffelopstande.
I Tyskland opstod der mangel på spisekartofler allerede i oktober 1914. Der blev høstet mange kartofler, men de blev i 1914 også brugt til dyrefoder og som erstatning for mel i brød i stedet for som spisekartofler.
I februar 1915 var der egentlig kartoffelkrig i Berlin. Husmødrene stormede de kommunale kartoffeludsalg. Manglen skyldtes desuden, at kartoflerne i løbet af vinteren blev ødelagt af frost pga. dårlig opbevaring. Udover den britiske handelsblokade mod Tyskland var der således også interne tyske grunde til, at der opstod mangel på spisekartofler, især i storbyerne. De tyske myndigheder beordrede, at husdyr skulle slagtes i usædvanligt omfang, og at foderkartofler skulle konfiskeres, så de kunne bruges til mennesker.
Både i Sverige og i Holland var der kartoffelopstande i foråret 1917. I Amsterdam startede uroen med, at nogle kvinder selv tog kartofler fra en togvogn, der var på vej til Tyskland. Dette førte senere på sommeren 1917 til store demonstrationer, hvor den hollandske hær blev sat ind og dræbte ni civile og sårede 100. Kartoflerne skulle sendes til Tyskland i bytte for kul, som også var en stor mangelvare.
I Sverige kunne husmødrene ikke få kartofler svarende til det, som deres rationeringskort gav dem ret til. Kvinderne beskyldte bønderne og grønthandlerne for at tilbageholde kartofler og for at skrue prisen i vejret. Optøjerne førte til, at et borgerråd forsøgte at tage magten over kartoffeldistributionen i Stockholm i 1917.
Kvinderne i kamp
Både i Berlin, Stockholm og Amsterdam var det kvinderne, der gik forrest i alle disse oprør. Kvinder, der kæmpede for at skaffe mad til deres familier hver dag. De tog ansvar i krigen ved deres egen kamp for at ernære familien og dermed for at sikre befolkningens ernæring som forudsætning for staternes overlevelse.
Kvinderne fik gennem deres selvbestaltede ”nålestiks” aktioner store grupper af arbejderne med i deres kamp, når de lokale aktioner blev til store demonstrationer.
Kartoffeldemonstrationer i Danmark
I Danmark var der også flere optræk til kartoffeldemonstrationer. I oktober 1917 havde der samlet sig 2000 mennesker i Flakhaven i Odense samtidig med, at byrådet holdt møde. Demonstranterne opfordrede byrådet til at sænke prisen på kartofler og andre basislevnedsmidler. En deputation mødtes med borgmesteren, der lovede, at sagen ville blive taget op. Folkeskaren råbte hurra for deputationen, da de kom tilbage med borgmesterens svar, og demonstranterne gik hver til sit. I juni 1918 gik der rygter om, at sultne danskere ville demonstrere på Grønttorvet og selv tage kartofler dér. Men det forblev ved rygtet. Kartoffelfordelingen blev ordnet. Ethvert tilløb til kartoffelopstand blev standset i opløbet.
Den danske kartoffelsituation
Danskerne kom til at kende andre landes fortvivlende kartoffelsituation gennem avisernes beskrivelser af kartoffelopstande i både krigsførende og neutrale lande. Med dette oprørske ”bagtæppe” for den danske kartoffelsituation var det måske nemmere at få ørenlyd både hos politikere, i landbruget, i kommunerne, i erhvervslivet og hos befolkningen generelt i forhold til, at det er essentielt at sikre sin befolkning kartofler.
Skolelærer og forfatter Hans Kyrre skrev i 1915 følgende om kartoflens vigtighed:
Saaledes har Kartoflerne da overalt fulgt i Krigens Spor, og Dyrkningen af dem har taget Fart efter den Nødstilstand, Krigen har affødt. Og nu har Begivenhederne paany belært os om, at disse tavse Rekrutter, der i deres triste graa Rækker breder sig over Markerne, kan i Værdi maale sig med de levende Soldater i Skyttegravene, at Kartoffelbatterierne maaske endog betyder mere end Feltbatterierne. Kartoflerne mobiliseres og sættes under Generalkommando som det levende Materiale ; thi man ved, at det til syvende og sidst kan blive dem, der betinger Sejren.
Ingen avislæsere kunne være i tvivl om kartoflens afgørende betydning i krigen.
I Danmark blev produktion, udførsel, opbevaring, distribution, fordeling og forbrug af kartofler reguleret fra krigens start til slut. Myndighederne forbød allerede d. 6. august 1914 udførsel af kartofler. Ret hurtigt fortsatte den danske kartoffeleksport dog igen som led i gensidige handelsaftaler, hvor kartofler kunne ”byttes” med varer, som vi manglede i Danmark.
At læse om kartoffelopstandene i de andre lande gav måske forståelse i befolkningen for, at Danmark under hele krigen i forskelligt omfang også eksporterede kartofler til især Tyskland, Sverige og Norge. I alt fald undgik Danmark den store kartoffelkrise på grund af såvel regeringens betimelige regulering af kartoflen ift. både produktion, udførsel, fordeling, priser og forbrug som landbrugets, industriens og befolkningens medvirken til, at alle husmødrene kunne sætte friske kartofler på middagsbordet.
Udvalgt litteratur
Pauline Onderwater: Domestic Politics and Neutrality (The Netherlands). I: 1914-1918-online. International Encyclopedia of the First World War.
Belinda Davis: Home Fires Burning. Food, Politics, and Everyday Life in World War I Berlin. Chapel Hill 2000
