Mikkel Hindhedes kostpyramide

I 1907 udgav lægen Mikkel Hindhede Økonomisk Kogebog, hvor han lancerede en kostpyramide, der bogstaveligt vendte op og ned på de gængse forestillinger om sund kost.

Den danske læge Mikkel Hindhede var i 1907 ophavsmand til kostpyramiden og var næsten 70 år forud for den svenske kostpyramide, der satte standarden for den danske udgave af kostpyramiden i 1970’erne. Den svenske kogebogsforfatter Anna-Britt Agnsäter lancerede en kostpyramide i Sverige i 1974 og meget tyder på, at Agnsäter var påvirket af Hindhedes pyramide. Den kostpyramide, som de fleste danskere kender, blev lanceret af FDB i 1976 og ændret i 2011.

I Økonomisk Kogebog tegnede Dr. Hindhede to kostpyramider. Med den ene pyramide viste han eksperternes ernæringsforståelse i det 19. århundrede, hvor vegetabilier som korn, grøntsager og frugt befandt sig i bunden af pyramiden. Derudover var pyramiden ledsaget af betegnelsen ”Æggehvide!”, der karakterisede det 19. århundrede som proteinets århundrede.

Den anden pyramide viste den kost, som Hindhede selv var fortaler for. Hindhede ønskede at gøre op med samtidens tro på vigtigheden af protein. Hindhede var overbevist om, at mennesket kunne klare sig med langt mindre protein, end samtidens ernæringseksperter anbefalede. Hindhedes madpyramide vendte derfor kategorierne på hovedet. Hvor de animalske fødevarer førhen var placeret i toppen, befandt kødet sig nu i bunden på sidstepladsen. Korn, smør, frugt og rødder (rodfrugter) blev i stedet placeret i toppen. Grøntsagerne blev rykket et stadie op på niveau med mælk og æg. Pyramiden blev derudover forsynet med slagordene ”Calorier!” og ”Økonomi!”, hvilket afspejlede hans nye kostværdier. For Hindhede var proteinregnskabet uvæsentligt. Det var det samlede kalorieregnskab samt familiens og nationens økonomi, der ifølge Hindhede burde være måleenhederne og pejlemærkerne for det 20. århundredes ernæring.

Hindhedes madpyramide kom til at spille en central rolle for danskerne under 1. verdenskrig, hvor Hindhede mere end nogen anden fik indflydelse på danskernes kostvaner.

Udvalgt litteratur

Henschen, Daniel, og Sven Erik Halse. Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost. Aarhus 2020

Hindhede, Mikkel. Dyrtidskogebog. 17. Oplag af Økonomisk Kogebog med tilføjede Kødretter og Spiseseddel for Gigtpatienter. København 1916

Koldbye, Charlotte. Gamle ernæringsråd kan afhjælpe fødevarekrise. https://videnskab.dk/kultur-samfund/gamle-ernaeringsrad-kan-afhjaelpe-fodevarekrise 

Marie Nielsen