Anholdelsen af den østrigske ambassadør
Store dele af hovedstadsområdet var under 1. verdenskrig militært område, hvor der var adgang forbudt for uvedkommende. De militære områder var mange steder ikke afspærret, og der var blot opsat skilte. Man kunne således bevæge sig ind på militært område og undskylde sig med, at man havde overset skiltet. Det skete blandt andet den 7. september 1914 og førte til en større diplomatisk krise. Syv år senere gik bølgerne stadig højt, da politikerne og de daværende embedsmænd i forsvarskommissionen diskuterede, hvad der den dag gik galt.
Den østrigske gesandt (ambassadør), grev Széchenyi, hans hustru og en ambassademedarbejders hustru var kørt til Bagsværd for at gå en tur udenfor fæstningsterrænet, men blev anholdt ved Kollekolle Mark. Den vagthavende kaptajn Paulsen nægtede at løslade de tre, som blev mistænkt for at ville spionere. Udenrigsministeriets departementschef Herluf Zahle blev kontaktet og prøvede forgæves at få dem løsladt. Efter et par timer lykkedes det at få fat på generalstabschefen Palle Berthelsen, som beordrede dem løsladt. Herluf Zahle skyndte sig til den østrigske ambassade, hvor grevinden var meget oprørt og nægtede at tale til ham. Efterfølgende modtog ambassadøren en undskyldning fra både udenrigsministeren, den kommanderende general og Christian X.
Ridende patruljer
Halvdelen af Tunestillingens rytterenhed var indkvarteret i Vindinge i stillingens centrum, så de fem gange dagligt kunne patruljere langs stillingen mod nord til Veddelev og mod syd til lidt uden for Tune.
Der afgik to til tre heste på patrulje ca. kl. 7, 11, 12, 13 og 15. Om vinteren var der mørkt på første og det meste af sidste tur, og da det var farligt at ride langs skyttegravene i mørke, fik kommandøren lov til at afkorte de to yderpatruljeringer for at undgå ulykker. Det måtte ikke være for nemt at regne ud, hvornår rytterne ville komme, så udover at lade afgangstidspunktet afvige lidt fra dag til dag, skulle enheden veksle mellem at ride mod nord og syd.
Rytterne skulle være iklædt feltuniform, men deres geværer måtte ikke være ladte. Patruljerne skulle ikke hindre lokalbefolkningens almindelige færdsel, men bortvise personer, der opholdt sig ved de militære anlæg. Ukendte personer skulle fremvise legitimationspapirer på befaling. Hvis dette ikke blev imødekommet, eller hvis de tog billeder eller på anden vis udviste mistænkelig adfærd, skulle de anholdes og bringes til nærmeste vagt. Vagten i Vindinge lå ”ca. 200 meter syd for det nordøstlige vejkryds i Vindinge”.
Private fotos af de militære anlæg
I efteråret 2020 modtog museet en samling private fotos af Tunestillingens skyttegrave, pigtrådshegn og mandskabsrum. Fordi private kun måtte befinde sig i og affotografere det militære anlæg i en meget kort periode efter krigsafslutningen, inden landbrugsjorden blev genoprettet, så den igen kunne dyrkes, er der tale om meget sjældne fotos. Vi har kun meget få fotos af Tunestillingen til trods for, at der blev gravet cirka 40.000 meter skyttegrav, og at tusindvis af mennesker i flere år havde sin daglige gang i stillingerne.
Billederne er taget af Jens Peder Larsen, som ejede en gård lidt vest for landsbyen Karlslunde. Han har affotograferet den del af stillingen, som gik igennem hans egne og hans naboers marker. Billederne er med al sandsynlighed taget sidst i november eller i december 1918. På et af billederne kan man se, at hæren har afmonteret og fjernet en 12 cm kanon, hvorimod skyttegravene og pigtrådshegnet stadig står uberørt.
