Opførelsen af Mosede Batteri
Hæren frygtede i årene op til 1. Verdenskrig, at en krig mellem Tyskland og Storbritannien ville medføre en tysk besættelse af Danmark efter et overraskelsesangreb på København. Mosede Fort – eller Mosede Batteri som det oprindelig hed – blev bygget med det formål at forsvare hovedstaden mod en eventuel landsætning af tyske tropper i Køge Bugt. Byggeriet blev bevilget med Forsvarsloven af 1909, og i 1913 eksproprierede Krigsministeriet 6½ tønder land til selve fortet samt yderligere 32 tønder land rundt om af hensyn til frit udsyn.
I krigens første år fungerede fortet blot som kystsignalstation, og først den 19. juni 1916 blev fortet fuldt bemandet med kystartillerister. I 1914 stod kasematbygningen og det meste af det øvrige fort færdig, men den hurtige militærteknologiske og taktiske udvikling under 1. verdenskrig gjorde, at fortet ikke blev opført som planlagt. For det første mente Overkommandoen, at fortet var for lille. For det andet viste krigshandlingerne i Belgien i efteråret 1914, at Københavns Befæstning allerede var forældet.
Mosede Fort blev oprindelig dimensioneret til 94 soldater, men der opstod hurtigt et ønske om langt flere. Derfor blev Søndre og Nordre Haubitsbatteri samt Søndre og Nordre Strandbatteri i 1916 opført med egne mandskabsrum, lige som der på selve fortet året efter blev opført to strubekaserner (struben er den del af fortet, der vender ”væk fra fjenden”) med plads til yderligere 80 mand. Derudover var de indkaldte indkvarteret privat på nærliggende gårde og efter 1917 i den nyopførte Grevelejr. Køkkenet på Mosede Fort bespiste i 1917 og 1918 omkring 200 soldater.
Den oprindelige plan fortrydes
Det var de tyske sejre i Belgien i sommeren og efteråret 1914, der gjorde, at den danske hærledelse fortrød den oprindelige plan for Mosede Fort (og Københavns Befæstning i det hele taget). Forterne ved Antwerpen mindede meget om de københavnske, men blev ubesværet skudt i sænk i september 1914 af tysk artilleri. Den største tyske kanon – ”Tykke Bertha” – kunne skyde op til 14 km, og en granat vejede hele 1160 kg. Da Københavns Befæstning blev opført kunne kanonerne skyde omkring 8 km, og en granat vejede kun 15 kg. Den danske Overkommando konkluderede derfor, at den københavnske fæstningsring var bygget for nær ved byen, idet Vestvolden lå blot 10 km fra centrum, og at fæstningen ikke længere kunne beskytte hovedstaden mod moderne tungt artilleri.
Derudover viste kamphandlingerne i Belgien og Frankrig i 1914 og 1915, at velforberedte skyttegravsstillinger var det bedste forsvar. Overkommandoen ønskede derfor en kopi af skyttegravene i Nordfrankrig opført i passende afstand fra Københavns centrum. I efteråret 1915 påbegyndtes opførelsen af den såkaldte Tunestilling – et skyttegravsanlæg fra Køge Bugt til Roskilde Fjord – og Mosede Fort skiftede karakter fra at være et selvstændigt kystfort til at blive en integreret del af Tunestillingen.
En anden lære af krigen var værdien af camouflage. De store kanoner (seks 120 mm haubitser), der skulle have stået på fortet, blev derfor i stedet placeret i små camouflerede stillinger langs kysten, som ikke kunne ses fra luften: Søndre og Nordre Haubitsbatteri. De mindre hurtigskydende kanoner (75 mm) blev til dels opstillet på fortet og til dels langs kysten i Søndre og Nordre Strandbatteri. Til bestrygning af stranden blev der bygget små maskingeværstillinger, og til nærkamp i tørgraven blev der opført to kaponierer, som indeholdt projektører, maskingeværer og små hurtigskydende kanoner (37 mm). Rundt om fortet og langs med stranden blev der trukket pigtråd. I Tunestillingen blev der i alt anvendt 4.400 km pigtråd!
I den resterende del af Tunestillingen blev der opstillet 82 kanoner i 22 nyopførte batterier samt diverse maskingeværstillinger i små betonhuler. I alt blev der anlagt ca. 40 km skyttegrave og gravet over 5.000 opholdsrum til diverse formål.
Fra militært anlæg til strandpark og museum
Sikringsstyrken blev hjemsendt 1918-19, og Tunestillingen blev nedlagt, men fortet blev fortsat benyttet til kystudkig og til militære øvelser. Under besættelsen 1940-45 blev fortet benyttet af den tyske besættelsesmagt, og efter befrielsen blev fortet brugt først som fængsel for tyske krigsforbrydere og siden som flygtningelejr. Fortet blev primært brugt af Hjemmeværnet fra 1947 og frem til november 1969, hvor Forsvarsministeriet solgte stedet til Roskilde Amt. I starten af 1970erne blev hele området omdannet til offentlig strandpark.
Siden 2007 har Greve Kommune ejet Mosede Fort. I 2010 påbegyndte Greve Kommune en omfattende renovering af det fredede fort, og den 6. august 2014 åbnede det nye museum Mosede Fort – Danmark 1914-18 med udstillinger om Danmark under 1. verdenskrig.
