Gallipoli 1915

Den britiske flåde angreb osmanniske forter ved indgangen til Dardanellerstrædet

Storbritannien erklærede krig mod Osmannerriget

Britisk plan for flådeoperationer ved Dardanellerne godkendes
Målet med operationerne var at sikre adgang igennem Dardanellerstrædet til Marmarahavet. Herfra kunne man forsøge at indtage Konstantinopel (I dag Istanbul) og derved tvinge Osmannerriget ud af krigen.

Første angreb på Dardanellerne
Angrebet udføres af to britiske og ét fransk skib.

Andet angreb på Dardanellerne
Igennem marts fortsatte flådeangrebene og forsøg på at fjerne udlagte miner fra strædet. 

Osmannerne nedkæmper forsøg på at tvinge sig adgang til Dardanellerstrædet
Den franske og britiske flåde gjorde et sidste forsøg på at tvinge sig adgang igennem Dardanellerne, men blev slået tilbage af de osmanniske styrker. Som resultat heraf blev det den 22. marts besluttet, at man skulle forsøge sig med amfibiekrigsførelse og sætte tropper i land på Gallipoli-halvøen.

 

Britiske og franske tropper sættes i land på Gallipoli-halvøen
De allierede tropper blev landsat to steder: Helles Cove og Anzac Cove. Ved Helles bestod styrkerne af britiske og franske soldater. Ved Anzac Cove bestod de af britiske tropper fra Australian and New Zealand Army Corps (ANZAC) efter hvilke, landgangsområdet hurtigt blev opkaldt.

Australsk ubåd trænger gennem Dardanellerstrædet til Marmarahavet
Ubåden var den første allierede ubåd, der lykkedes med at trænge igennem strædet. Det lykkedes for et par til, men mange blev sænket eller opbragt.

Osmannerriget gennemfører modangreb ved Anzac 
Formålet med angrebet var at forsøge at drive ANZAC-tropperne ud i havet, men dette lykkedes ikke. De osmanniske tropper blev ledt af Mustafa Kemal, som opnåede heltestatus efter slaget ved Gallipoli. Han blev kendt under navnet "Atatürk" og blev senere Tyrkiets første præsident.

Det første slag om Krithia
Britiske og franske tropper ved Helles gjorde deres første forsøg på at avancere længere ind på Gallipoli-halvøen. Målet var at indtage landsbyen Krithia samt bakken Achi Baba. Det stod dog hurtigt klart for de allierede, at man havde undervurderet osmannernes styrke.

Det andet slag om Krithia
Ved Helles forsøgte man igen, nu med forstærkninger, at indtage Achi Baba. Igen viste osmannerne sig at være for stærke. Det lykkedes at komme en smule længere ind i land, men tropperne var stadig langt fra det endelige mål.

Osmannisk angreb ved Anzac Cove
Osmannerne angreb med store styrker, men blev slået tilbage og led store tab. 

Våbenhvile ved Anzac Cove 
Mellem klokken 7:30 og 16:30 den 24. maj gennemførte man ved Anzac en aftalt våbenhvile, så døde soldater fra begge sider kunne hentes fra ingenmandsland og blive begravet.

Det tredje slag om Krithia
De britiske og franske tropper ved Helles gjorde et tredje forsøg på at nå Achi Baba. 

Slaget om Gully Ravine
Under det tredje slag om Krithia nåede de allierede en smule frem i landskabet og ønskede nu at avancere ved Gully Ravine på venstre flanke.
Angrebet havde nogen succes, da en række af de planlagte mål blev nået, men med store tab.

Slaget om Sari Bair
Slaget om Sari Bair, også kaldet August-offensiven, var det sidste forsøg fra allieret side på at overtage Gallipoli-halvøen. Man forsøgte at erobre Sari Bari højdedraget, der ligger midt på halvøen. Angrebet blev suppleret med endnu en landgang, denne gang ved Suvla-bugten, som ligger nord for Anzac Cove, men det lykkedes ikke at indtage Sari Bair.

Kitchener anbefaler evakuering af tropperne ved Anzac og Suvla
Efter at have besøgt Gallipoli den 15. november anbefalede den britiske krigsminister en evakuering af de allierede tropper ved Anzac og Suvla.

Winston Churchill træder tilbage som marineminister
Slaget ved Gallipoli var en fiasko, og marineministeren måtte træde tilbage.

Det britiske krigskabinet beordrede evakuering af tropperne ved Anzac og Suvla

Evakuering af tropperne ved Anzac og Suvla

Det britiske krigskabinet beordrede evakuering af tropperne ved Helles

De sidste tropper evakueres fra Helles