Portræt

Mikkel Hindhede

(13. februar 1862 - 17. december 1945)
Regeringens ernæringsrådgiver

Under 1. verdenskrig fungerede lægen Mikkel Hindhede som ernæringsrådgiver for den danske regering, hvor han fik direkte indflydelse på statens rationeringspolitik. Med udgangspunkt i Hindhedes anbefalinger blev svinebestanddelen reduceret til en tredjedel, og befolkningens kost kom til at indeholde mere stivelse som korn og kartofler og mindre kød. Gennem sine eksperimenter havde han påvist, at mennesket kunne klare sig med langt mindre protein, end hvad man hidtil havde antaget.

I sin ernæringsvejledning var Hindhede ikke kun opmærksom på de sundhedsmæssige aspekter, men han var i høj grad også optaget af økonomiske forhold. Problemet lå i, at den kostsammensætning, som man efter de gamle proteinstandarder skulle følge, var for dyr for en stor del af befolkningen. Han anbefalede i stedet en kost, der var sund og billig. Samtidig mente Hindhede, som mange andre i tiden, at befolkningen var ved at degenerere. Den borgerlige bykulturs overforbrug af kød, kaffe, tobak og alkohol havde taget overhånd og udgjorde en potentiel trussel mod hele samfundet. Den kontroversielle og højtråbende læge var i stedet fortaler for en spartansk og næsten vegetarisk kost bestående af brød, grød, grøntsager og rodfrugter. Derudover mente han, at kødindtaget skulle minimeres – en kontroversiel anbefaling i en tid, hvor kødet lå øverst i madhierarkiet og indtog en central plads på de danske middagsborde.

Selvom Hindhede ikke var vegetar, var han i sin videnskabelige praksis og kostvejledning tæt forbundet med de såkaldte livsreformbevægelser – en samlebetegnelse for de folkelige bevægelser, der opstod i 1890’erne og så naturlighed og sundhed som et værn mod den stigende urbanisering og industrialisering med dens epidemiske sygdomme, fattigdom og moralske fordærv. Dermed gik vejen til et bedre liv gennem den sunde kost – et budskab som Hindhede arbejdede på at udbrede til befolkningen gennem hans kostvejledning.

I 1888 blev Hindhede uddannet læge og arbejdede i en periode som overlæge på Skanderborg Sygehus, hvor han begyndte at tvivle på de etablerede kostnormer og eksperimentere med en proteinfattig kost på hospitalet, på sig selv og sin familie. Hans første ernæringsarbejde handlede om dyrenes kost. I 1906 dokumenterede han, at malkekøer kunne klare sig med langt mindre protein, end hvad man hidtil havde antaget. Fra 1911 fik han sit eget kontor og laboratorium for ernæringsundersøgelser, hvor fra han fortsatte sine ernæringseksperimenter frem til 1932. Hindhedes mest berømte forsøgsperson var gartneren Frederik Madsen, der gennem 20 år blev sat på en række opsigtsvækkende og ensidige kostforsøg – for eksempel levede Madsen i 12 måneder på en diæt bestående af kartofler og margarine.

I et omfattende forfatterskab argumenterede han for ”Hindhedekosten”. Som provokatør og kritiker af det moderne samfund blev han desuden offer for satire og karikaturer. Med sine ofte provokerende udtalelser mødte han opbakning, men i høj grad også modstand. Det kom blandt andet til udtryk i 1930’ernes fejde mellem Hindhede og lægen Johanne Ostenfeld Christiansen. Hvor Hindhede anbefalede en kødfattig kostsammensætning, talte Christiansen for en diæt rig på smør og fedt.

I satiretegningen fra "Blæksprutten" ses skyggen af en kvinde, der serverer en sparsommelig middag i form af tre prikker til tre mænd. Tegningen er en kommentar til de såkaldte Hindhedepensionater, hvor kosten blev tilberedt efter Hindhedes ernæringsprincipper. Forsvundet er kødet og madglæden.

I mellemkrigstiden blev Hindhede genstand for et spektakulært cykelløb mellem slagtermesteren Walther Randrup, også kaldt ”Bøffen”, og hans forsøgsperson Frederik Madsen, der gik under navnet ”Bananen” på strækningen Valby-Roskilde og retur. Målet var at bevise hvilken ernæring, der var sundest og gav flest kræfter – den kødrige eller den vegetariske kost. Hindhede lod da Frederik Madsen repræsentere vegetarerne, mens Randrup repræsenterede kødspiserne. Kapløbet var en af flere sportskonkurrencer, der blev afholdt i Danmark mellem ’bøffer’ og ’bananer’ med inspiration fra England, Tyskland og USA. Omkring 50.000 tilskuere overværede løbet, men til Hindhedes skuffelse endte det med, at ’Bøffen’ sejrede. Selvom Hindhede måtte se sig slået og ofte mødte modstand, fik han alligevel væsentlig indflydelse på danskernes kostvaner under de to verdenskrige, og i dag kan han betragtes som en pionér inden for ernæringsvidenskaben i Danmark.

Udvalgt litteratur

Marie Hørup Nielsen: Kød eller kartofler? En madhistorisk analyse af Mikkel Hindhedes ernæringsrådgivning 1906-1940. Upubliceret speciale, Københavns Universitet 2020

Svend Skafte Overgaard: “Mikkel Hindhede and the Science and Rhetoric of Food Rationing in Denmark 1917-1918” i: Food and War in Twentieth Century Europe. Routledge 2011

Daniel Henschen og Sven Erik Halse: Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost. Aarhus 2020