Vejen til Grundloven 1915

Første forslag til ændring fra Det Radikale Venstre
Det Radikale Venstre fremsætter forslag til ny grundlov, der skal sikre almindelig stemmeret for mænd og kvinder fra 25-årsalderen, uanset om de er tyende eller ej. Landstinget skal vælges af by- og sogneråd.

Valgret til "uberygtede"
Efter at have fået regeringsmagten fremsætter Det Radikale Venstre sit forslag til grundlovændring i let skærpet form. Valgretten gælder dog kun 'uberygtede' folk og stadig ikke dem, der har modtaget fattigunderstøttelse eller er blevet sat under værgemål.

Forslag forkastet
Det radikale grundlovsforslag forkastes med 66 stemmer imod 40. Udover Højre kom modstanden fra Venstre med J.C. Christensen i spidsen, der var nervøse for Socialdemokratiets hastigt voksende indflydelse. Der var brug for et landsting, der kan bremse den.

Nyt forslag fra Venstre
Venstre-regeringen under Klaus Berntsen fremsætter et grundlovsforslag, der ligesom det tidligere vil sikre almindelig valgret til Folketinget for kvinder og mænd over 25 år, samt afskaffe de kongevalgte medlemmer af landstinget, der alene skal vælges af sogne- og byråd. 

Forslag vedtages i Folketinget
Folketinget vedtager Berntsens grundlovsforslag med 95 stemmer imod 12. Tre medlemmer undlader at stemme. 

Forslag forkastes i Landstinget
Landstinget forkaster med 33 stemmer imod 31 grundlovsforslaget med en dagsorden, der opfordrer regeringen til at nedsætte en kommission i stedet for at haste loven igennem

Vedtaget i Folketinget påny
Folketinget vedtager med 100 stemmer imod 6 regeringens grundlovsforslag.

Balancen i Landstinget tipper
Højrepolitikeren Estrup dør. Idet hans plads overgår til Venstres Deuntzer. Der er dermed flertal for Grundloven i Landstinget. Men dele af Venstre er nervøse for udviklingen og vil ikke helt slippe Landstingets magt. 

Forlig om nyt forslag
Der indgås politisk forlig mellem Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre om et nyt grundlovsforslag. Valgretsalderen til Landstinget skal være 35 år, og 12 af de 66 medlemmer skal vælges af 54 folkevalgte medlemmer.

Landstinget forhindrer vedtagelse
Folketinget vedtager et nyt grundlovsforslag med 102 stemmer mod 6. Men Højres medlemmer af Landstinget udebliver fra behandlingen af Grundloven. De 33 tilstedeværende medlemmer stemmer ja - men mere end halvdelen af Landstingets 66 medlemmer skal stemme, for at Landstinget er beslutningsdygtigt. Forslaget falder.

Landstinget opløses
Regeringsleder Zahle opløser Landstinget og udskriver nyvalg. Landstingets medlemmer bliver siddende efter Zahles meddelelse. Først da Landstingets formand bekendtgør Rigsdagssamlingens slutning, rejser de sig. 

Nyvalg til landstinget
Der afholdes nyvalg til Landstinget. Grundlovspartierne får 38 medlemmer, modstanderne kun 28 medlemmer. Vejen for grundlovsændringen er banet. Den forventes at falde på plads i løbet af sommeren.

1. behandling i Rigsdagen
Grundloven kommer til 1. behandling i Folketinget. I.C. Christensens fløj ønsker et sidste forsøg på at få Højre med i et forlig, mens de øvrige grundlovstilhængere vil udnytte flertallet til at vedtage den som den er. Krigens udbrud bringer dog andre ting øverst på dagsordenen.

1. behandling i Landstinget
Grundlovsforslaget kommer til 1. behandling i Landstinget. Der nedsættes et udvalg til behandling. Men der planlægges ikke nogen møder foreløbig. Bl.a. i lyset af den politiske borgfred af hensyn til Danmarks neutralitet er der modstand mod at tage spørgsmålet op, før krigen slutter.

Forhandlingerne genoptages
Grundlovsforhandlingerne bliver genoptaget, da en række Højrepolitikere erklærer sig parat til at støtte forslaget, såfremt de får nogle indrømmelser. Bl.a. vil de gerne sikres forholdstalsvalg til Folketinget og en gradvis nedsættelses af valgretsalderen. De er klar over, at hvis de blot afventer krigens slutning, vil Grundloven blive vedtaget i sin oprindelige form henover hovedet på dem.

Vedtagelse i både Landsting og Folketing
En ny grundlov vedtages med 44 stemmer imod 9 i Landstinget, og dagen efter vedtages den med 106 stemmer imod 1 i Folketinget. For at grundloven kan endeligt vedtages, kræver det dog, at en nyvalgt Rigsdag også vedtager forslaget.

Bekræftelsesvalg
Der afholdes såkaldt 'bekræftelsesvalg' til folketinget. Folketinget er sammensat ved kredsvalg, og der er ikke opstillet modkandidater til de siddende folketingsmedlemmer i kredsene. Men i 5 kredse kræver vælgere afstemning. Landstinget afholder ligeledes bekræftelsesvalg i perioden 10.-21. maj.

Rigsdagen med fornyet mandat
Den nyvalgte rigsdag træder sammen

Grundloven underskrives
Efter at den er blevet vedtaget af Landsting og Folketing, underskriver Kong Christian X den nye Grundlov.