Dr. Siims protektor mod gasarter
Dansk opfundet beskyttelse mod gasangreb fra 1. verdenskrig
Ifølge Haager konventionen var brug af granater med giftig eller åndedrætshæmmende gas forbudt, men allerede i krigens første måneder forsøgte både den franske og den tyske hær at bruge tåregas m.m., uden at det havde nogen effekt. Men i foråret 1915 udviklede tyskerne brugen af granater med klorin gas.
Formålet med gassen var et kort øjeblik at lamme eller svække forsvaret af en skyttegravsstilling, så den kunne stormes og indtages. Men våbnet viste sig at have begrænset virkning. For det første var man afhængig af de rette vindforhold. For det andet var gassen grønlig og meget synlig og blev derfor ikke et overraskelsesvåben. For det tredje smøg gassen sig langs jorden. De soldater, der stod op i skyttegravene blev derfor mindre påvirket end f.eks. sårede soldater, der lå ned. For det fjerde kunne effekten mindskes ved at holde et fugtigt klæde for næse og mund. Da urin gik i forbindelse med klorinen og neutraliserede den, var dette det bedste. Og for det fjerde var de tyske tropper mindre tilbøjelige til at rykke målrettet frem i områder, der var dækket af gas.
Umiddelbart efter de første gasangreb i foråret 1915 blev der konstrueret britiske gasmasker i form af hætter med beskyttelsesbriller. Stoffet var imprægneret med kemikalier, der skulle neutralisere giften. Masken blev gradvis udviklet, og allerede i 1916 begyndte man at konstruere masker med en selvstændig filterboks. Boksen indeholdt kemikalier til neutralisering af gassen - og ved at koncentrere dem der, virkede de langt bedre end som imprægnering.
Den danske hær købte i 1916 80.000 britiske gasmasker. Det har formentlig været de første hættemasker, som briterne hurtigt gik væk fra, fordi der var alt for mange problemer med dem. Det varede ikke længe, før den danske militærapoteker Johannes Siim gik i gang med at udvikle en dansk filterboks 'protektor'. Den nåede at blive produceret i 4.000 eksemplarer før krigens slutning.
