Emma Gad
I 1915 blev Gad ansat som journalist ved Politiken, hvor hun blandt andet fungerede som redaktør for deres ”Dametidende”.
I 1915 skrev hun en kronik i politikken, der omhandlede Røde Kors og det stykke arbejde de gjorde under krigen. Hun skrev især rosende om organisationens indsats for at sikre brevkorrespondance mellem krigsfanger og deres pårørende, blandt andet gennem korrespondancebureauet i København. Kronikken opfordrede læserne til at melde sig ind og støtte op om organisationens arbejde.
I 1918 udkom hendes bog om ”Takt og Tone – hvordan vi omgås hinanden”. Med dette værk formåede hun at sætte tonen for dansk etikette i flere efterfølgende generationer.
Gift 1872 med søofficer, senere admiral Nicolaus Urban Gad, der var premierløjtnant i søværnet. Debuterede som dramatiker ved Det Kongelige Teater 1886.
I sine skuespil og diverse skriverier var Gad til tider kritisk over for kvindebevægelsen. Til trods for dette deltog hun selv i flere aspekter af kvindekampen. Blandt andet stiftede hun i 1898 foreningen ”Hegnet”, der var en fagforening for kvinder på kontor – den første fagforening for kvinder, der ikke var en del af arbejderklassen.
I 1905 arrangerede Gad en koloniudstilling i Tivoli. Udstillingen viste mennesker, genstande og kultur frem fra de danske besiddelser i Vestindien og på Island, Færøerne og Grønland. På dette tidspunkt var især fremvisningen af Dansk Vestindien relevant, da man livligt diskuterede, hvorvidt øerne skulle sælges eller forblive en del af Danmark.
Gad modtog samme år fortjenstmedaljen i guld for sit arbejde på udstillingen.
Emma Gade døde i 1921 og blev begravet ved Holmens Kirke i København.
