Thorvald Stauning
Det var et chok for mange socialdemokrater, at deres partifæller i de europæiske lande lod sig gribe af nationalisme og gik i krig mod hinanden. Socialdemokratiet bekendte sig stadig til Socialistiske Internationale. Og da Kong Christian X oven på den nye grundlov i 1915 inviterede Rigsdagens medlemmer til reception på Christiansborg, vakte det et ramaskrig, at 3 socialdemokratiske medlemmer mødte op. Det var klasseforrædderi.
Det var derfor noget af en omvæltning, at partiets frontfigur, Thorvald Stauning i oktober 1916 indtrådte som kontrolminister i regeringen. Netop i forbindelse med Grundlovens vedtagelse var Stauning blevet udsat for et kraftigt politisk anslag. Grundloven blev ikke vedtaget ved folkeafstemning, men ved at to på hinanden følgende Folketingssamlinger vedtog loven. Det ordnedes ved afholdelse af et fredsvalg, hvor der ikke blev stillet modkandidater op til de siddende folketingsmedlemmer. Var vælgerne imidlertid uenige med den opstillede kandidat kunne de kræve skriftlig afstemning om grundloven. Staunings kreds var en af de eneste, hvor dette skete. Og her stemte 733 nej ud af de 1867 fremmødte vælgere. Venstrefolk forklarede, at det var en protest mod Stauning som person.
Det blev i høj grad Socialdemokratiets deltagelse i regeringens arbejde med at styre samfundet gennem krigstiden, der befæstede Socialdemokratiet som et parlamentarisk parti.
Udlært cigarsorterer gik Stauning via fagforeningesarbejde ind i Socialdemokratiet og blev i 1906 valgt ind i Folketinget. I 1910 blev han partiets leder.
Under Påskekrisen 1920 indtog Stauning en ledende rolle, der cementerede hans position i dansk politik. I 1924 blev han leder af den første Socialdemokratisk ledede regering i Danmark, og han var fra 1929 til sin død 1942 statsminister i Danmark.
