Madsen rekylgevær M. 1903

Rekylen

Madsen-geværet var et automatisk våben, der fungerede ved, at kraften fra det første skuds rekyl blev brugt til at udslynge det tomme patronhylster og indsætte et nyt. En skudsalve fortsatte således automatisk, indtil der ikke længere var flere patroner, eller affyringen blev afbrudt.

250 skud i minuttet

Madsen-geværet fremførte 8 mm patroner i magasiner med 20 i hver. De tunge maskingeværer havde henholdsvis 7,9 og 7,7 mm patroner i bånd med 250 i hver. Hvor M08 og Vickers-geværerne kunne affyre op til 500 skud i minuttet, kunne Madsen-geværet kun affyre op til det halve. For at nå op på denne hastighed, skulle man i løbet af et minut kun en enkelt gang skifte patronbånd i de tunge geværer, mens man skulle skifte magasin i Madsengeværet mere end 10 gange.

Luftafkøling

Den lavere skudhastighed indebar, at piben ikke så nemt blev overophedet, så hvor man til de tunge geværer måtte medbringe vand til afkøling af geværet, kunne det lette Madsen-gevær nøjes med luftafkøling. Det gjorde det også lettere at transportere, ligesom det ikke stillede krav om helt så store ammunitionsforsyninger. 

Letvægt

Geværet vejede kun 7,5 kg - kun det lette amerikanske Browning gevær vejede mindre. I forhold til det vejede det tunge tyske M08 ca. 60 kg og det britiske Vickers 40 kg. Begge de sidstnævnte skulle transporteres på vogn, hvor Madsengeværet kunne bæres af skytten selv. Vægtforskellen blev forstørret, da de tunge geværer krævede en større tre-fodsaffutage til opstilling, mens Madsengeværet kunne nøjes med to støtteben.

Et offensivt våben

Det var først og fremmest geværets og udstyrets lethed, der gjorde Madsen-geværet velegnet som offensivt våben i forhold til de andre, tungere geværer. Det kunne hurtigt flyttes under fremrykning, og det var hurtigere klar til skydning. Derudover lignede det på afstand et almindeligt gevær, og derfor var risikoen for at blive udpeget som mål for fjendens ildgivning mindre med dette våben. Endelig var det mere funktionssikkert, bl.a. fordi det ikke så let blev overophedet.

Et eftertragtet gevær

Før krigen blev der bl.a. solgt Madsen-geværer til Rusland og sydamerikanske stater. Da krigen brød ud, gik handelen i første omgang i stå, men i 1915 blev et parti geværer under megen bevågenhed solgt til det endnu neutrale Bulgarien. I juni 1918 blev spørgsmålet om anskaffelse af Madsen-geværer rejst i det britiske underhus.

Madsen-geværet i Sikringsstyrken

Ved krigsudbruddet havde artilleriet og rytteriet i den danske hær indført Madsen-geværet og havde en beholdning på henholdsvis 752 og 74 geværer. Beholdninger, der i løbet af krigen blev øget til henholdsvis 1.451 og 79. Fodfolket havde derimod endnu ikke indført geværet, primært fordi man ikke havde besluttet, hvordan det skulle anvendes taktisk. I løbet af krigen erhvervede man dog 343 geværer, så den danske hærs samlede beholdning var 1.873.  

In my opinion, if the gun which I am going to describe is not adopted it may end in defeat for our forces, and it will most certainly end in the prolongation of the war. The gun in question is named the Danish Madsen gun.