Udkonkurreret af billigt korn
Da Danmark i 1864 mistede Sønderjylland til Tyskland, mistede man en stor del af rigets bedste landbrugsland. Samtidig blev det internationale kornmarked oversvømmet af billigt korn fra USA og Rusland. Det var et alvorligt slag mod landets økonomi.
"Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes" blev mottoet for indvinding af gold hedejord til landbrugsjord. Men mere betydning fik det, at man i Danmark gik i gang med at omlægge produktionen fra primært kornproduktion til animalsk produktion. Malkekvæg, slagtekvæg, svin og heste.
Femdoblet svinebestand
Kvægbestanden blev i løbet af de 50 år fra 1864 til 1914 fordoblet, hestebestanden 3-doblet og svinebestanden 5-doblet. Det var ikke tilfældigt. En svineopstand kunne hurtigere bygges op, hvilket gjorde, at det blev svinene, der måtte lade livet, da man i 1917 manglede foderstoffer.
Ydeevnen tredoblet
Samtidig blev avlen forædlet. Gennem anvendelse af foderstoffer og avlsprogrammer fik man malkekvægets ydeevne sat kraftigt i vejret, og sammen med det øgede antal kvæg, gav det en kæmpe produktion til eksport.Selvom antallet af malkekvæg kun blev fordoblet, blev produktionen derved 5-doblet.
Fødevarerindustrien som drivkraft
Den voldsomme produktionsvækst i landbruget skulle bearbejdes. Næringsmiddelindustrien udgjorde klart den tungeste del af den danske industriproduktion. Det blev produceret smør for knap 250 millioner kroner i 1913, samt for knap 170 millioner kroner flæsk, hvoraf 94% var beregnet til eksport. Dertil kom mejeriernes produktion af mælk, fløde og ost. Samlet stod mejerier og svineslagterier for 516 millioner af en samlet salgsværdi på 727 millioner af den danske industriproduktion i 1913.
Danmarks indtægtskilde
Levende dyr og animalske produkter udgjorde i 1914 80% af Danmarks samlede eksportindtægt. Og den tredje største eksportartikel var også afledt af den animalske produktion i form af huder og skind. Billedet var dog lidt atypisk, idet eksporten af levende dyr var steget voldsomt på grund af krigen. Eksporten af slagtekvæg til Tyskland var steget med 23% og eksporten af heste med 250%. De gunstige krigskonjunkturer gav en samlet indtægtsstigning på 133% alene på denne del af eksporten.
Mellem to stormagter
Hvor Storbritannien endnu i 1913 alene stod for at aftage 57% af Danmarks eksport, mens tyskerne kun aftog 25%, blev forskellen mindsket betydeligt med krigsudbruddet i 1914 og den nye voldsomme eksport til Tyskland. Tilsammen aftog de to krigsmodstandere 85% af den danske eksport.
Danmarks import
Mens Storbritannien udgjorde det største eksportmarked, var Tyskland Danmarks vigtigste leverandør. Det gjaldt både korn, foderstoffer, manufaktur, og metaller. Navnlig for korn og foderstoffers vedkommende var der i vid udstrækning tale om tysk reeksport. Også i forhold til importen blev forskellen på handel med de to lande dog mindsket med krigsudbruddet. Importen fra Tyskland faldt, samtidig med at importen fra England steg. I forhold til eksporten, var Danmark samlet set ikke helt så afhængig af de to store naboer. Men det var kun samlet set. F.eks. i forhold til kulforsyning, var Danmark ved krigens udbrud 95% afhængig af Storbritannien.
