Hvorfor lige ”Gullasch”?
Efterspørgsel på mad til soldaterne ved fronterne var stor, navnlig langtidsholdbar dåsemad. Mange gik efter en hurtigt fortjeneste. Allerede i oktober 1914 forsøgte en direktør i København at forsvare sig mod det ”rygte, at jeg udfører gullasch til Tyskland”. Da avisen ”Vort Land” i januar 1915 kritiserede den danske neutralitetspolitik for at være for tyskvenlig, skrev den artiklerne ”Forloren neutralitet”, ”Juridisk barnemad” og ”For en ret gullasch”. Avisen blev tiltalt for at skabe dårlige forhold til fremmede magter.
Nye ”gullasch-ord” under krigen
Fra 1915 kan man i tidens aviser følge, hvordan”gullasch-ord” vinder frem. ”Gullasch” sættes foran ting og fænomener, der vedrører krigsfortjenester, nyrige og hurtige penge.
- En ny skat på ekstraordinære krigsindtægter i februar 1915 bliver i folkemunde døbt ”gullasch-skatten”
- I juli 1915 er ”Gullasch-visen” et sang-hit i Scala-revyen – og fra 1916 kan man på grammofonplade købe ”Gullasch-parret”
- I august 1915 bringer flere aviser et nyhedstelegram under titlen: ”Gullaschbaroni?” Telegrammet omtaler en avisannonce: ”Gods eller stor herskabelig landejendom søges straks mod udbetaling af indtil 1 million kroner” og spørger: ”er det nu en gullaschbaron eller en garver, der vil have tag over hovedet?”
- I august 1915 skriver man om de ”gullasch-tider”, vi lever i
- I august 1915 kører ”skinnende gullasch-biler” ud til Dragør for at se den sønderskudte britiske ubåd, E13
- I november 1915 taler man om ”gullasch-millionærer”
- I januar 1916 betegner Politiken Danmark som ”gullaschens fædreland”
- I sommeren 1916 hedder Cirkus Schumanns pantomimeforestilling ”gullasch-hesten”
- I januar 1917 bliver den norske bokser Gullaksen under en bokselandskamp omdøbt til ”Gullaschen” af publikum – bl.a. fordi ”han var stærkt på vej til at lave gullasch af sin arme modstander”.
- Fra oktober 1917 viser biograferne lystspillet: ”Den forelskede Gullaschbaron”
Gullaschbaronen: ”Det er et smukt maleri det af arbejderne, der læsser kul. Hvad koster det?”
Maleren: ”Tre hundrede kroner”
Gullaschbaronen: ”300 kr for den slags tarvelige fyre? Det er meningsløst! Jeg har hjemme et skilderi af den kongelige familie, og det har kun kostet 5 kroner.”
En bred betegnelse
I en beretning om livet på et badehotel ved Skagen fortæller Politiken, hvordan en grosserer ankommer i en bil med både chauffør og chaufførtjener. En ung rigmand råber ”gullasch” efter ham, men grossereren prøver at præcisere sin rigdoms oprindelse ved at råbe ”hørkram” tilbage. Men trods hans forsøg på at undgå gullasch-prædikatet, bliver det brugt om krigsfortjeneste og nyrigdom eller tvivlsomme forhold i avisernes klummer. Ligesom gullaschdåserne kunne have et tvivlsomt blandet indhold, bliver ”gullasch” betegnelsen for blandet sladder og rygter, der relaterer sig til krigsfortjenester og nyrigdom.
Takt og tone
"Gullasch" var ikke ment positivt. Det var en negativ betegnelse, der på den ene side blev brugt af venstrefløjen og arbejderbevægelsen som fordømmelse af krigsprofit, og på den anden side blev brugt af det gamle aristokrati, der gerne vil distancere sig fra de nye opkomlinge og deres manglende fine manerer. Hvor gæsterne på nogle af de fine badehoteller tidligere havde spist ved samme bord, skulle man angiveligt være gået over til mindre familieborde, så man kunne inddæmme gullaschbaronerne. Det var bl.a. på den baggrund, at Emma Gad skrev sin bog om "Takt og Tone".
Hver krig sin gullasch?
D. 18. februar 1917 bragte Politiken en artikel om ”Karikatur på gullasch-tiden for 100 år siden”. Her konstateredes det, at også tidligere krige har haft deres gullasch med henvisning til Englandskrigenes kapervæsen, hvor man kunne få tilladelse til at opbringe fjendtlige nationers skibe. Men 1.verdenskrigs Danmark adskilte sig ved, at handelen havde et større omfang og samtidig en central helt placering i neutralitetspolitikkens balancegang mellem de krigsførende. Og med "gullasch-betegnelsen" fik fænomenet samtidig et navn med stor gennemslagskraft.
