Kong Christian d. X
Christian d. X kom delvist uforvarende til at spille en nøglerolle i den første store politiske krise, Danmark blev kastet ud i under krigen, den såkaldte mineudlægningskrise d. 5. august 1914.
Han vedblev med at spille en aktiv rolle, bl.a. i spørgsmål om våbenanskaffelser og sikringsstyrkens rolle.
Da regeringens forslag om salg af de vestindiske øer, så ud til at skulle udløse valg og kaste landet ud i politisk krise i august 1916, udfoldede han ihærdige bestræbelser på at undgå det, hvilket lykkedes.
Det har formentlig været medvirkende til, at han ved krigens slutning atter kastede sig ud i det politiske spil i den såkaldte Påskekrise 1920.
Christian i 1889 student, hvilket senere skulle gøre ham til den første konge med en studentereksamen bag sig. Derefter blev han uddannet som officer. Da hans farfar Christian IX døde i 1906 blev han kronprins, og da hans far Frederik VIII døde i 1912, tiltrådte han som konge.
Christian X kom ud i et politisk stormvejr, da han i forbindelse med afstemningen om Sønderjylland i 1920 afskedigede den radikale regering, uden den havde fået et folketingsflertal imod sig. I stedet udnævnte han et ministerium bestående af erhvervsfolk. Den efterfølgende såkaldte Påskekrise blev meget dramatisk med trussel om generalstrejke, inden kongens ministerium gik af.
Ved genforeningen med den del af Sønderjylland, der havde stemt sig tilbage, red kongen over grænsen på en hest, der til lejligheden var kridtet hel hvid.
Det blev først under den tyske besættelse under 2. verdenskrig, at Christian X for alvor blev folkets konge. Han fik her tilnavnett "Rytterkongen" pga. sine daglige rideture gennem København i trods mod besættelsesmagten.
