Karin Michaëlis
Karin Michaëlis var en dansk forfatter, som skrev omkring 70 bøger i første halvdel af det 20. århundrede. Hun levede fortrinsvis af de tyske udgaver af hendes bøger, som blev solgt i meget store oplag i Tyskland og i Østrig-Ungarn. Romanen Den farlige Alder (1910) blev i den tyske udgave solgt i mere end 500.000 eksemplarer. Hun skrev skønlitteratur om barndommens tanker og følelser, og hun er især kendt for de provokerende værker om kvinders seksualitet og frigørelse, som stadig genudgives på mange sprog.
1895-1911 var hun gift med forfatteren Sophus Michaëlis, og 1912-1925 (separeret i 1917) var hun gift med en amerikansk ambassademedarbejder i Berlin, som senere blev økonomiprofessor i Berlin, Charles Emil Stangeland. Hun boede på Thunø ved Svendborg, men var flere måneder om året i Berlin og i Wien.
Det Kongelige Bibliotek
Blandt de nærmeste venner var Gyldendals direktør, Peter Nansen, som var dybt involveret i tysk propaganda under 1. Verdenskrig. Om hun ligesom andre danske forfattere og journalister hemmeligt blev finansieret af den tyske stat for at skrive tyskvenlige bøger og artikler, må stå hen i det uvisse. Sikkert er det, at hun fra krigsudbruddet i 1914 og frem til Hitlers magtovertagelse i 1933 efter bedste evne i diverse avisartikler i Politiken forsvarede Tyskland og bebrejdede Englands og Frankrig politik overfor Tyskland.
Hendes væsentligste debatindlæg under 1. Verdenskrig var bogen Krigens Ofre, som udkom på dansk i 1916 og på tysk i 1917. Den blev til ved, at hun fik tilladelse af det østrigske krigsministerium til at besøge de østrig-ungarske krigsfangelejre og våbenfabrikker og skrive en bog om rejseoplevelserne.
Under krigen og især i Mellemkrigstiden engagerede hun sig stærkt i privat filantropisk arbejde til fordel for nødlidende i Østrig og i Tyskland. I første omgang de mange Wienerbørn, der led under de katastrofale sundheds- og ernæringsforhold i Wien under 1. Verdenskrig og i årene umiddelbart efter. Over 20.000 Wienerbørn kom til Danmark umiddelbart efter krigen.
De fleste danskere før og under 1. Verdenskrig orienterede sig mod engelsk og fransk kultur, hvorimod de havde et meget anstrengt forhold til Det tyske kejserrige og tysk kultur. De fleste danskere håbede inderligt, at Tyskland ville tabe krigen. Det skyldes de dansk-tyske krige 1848-50 og 1864, og det skyldes især de forfærdelige forhold, som Det tyske kejserrige bød den dansksindede befolkning i Nordslesvig.
Det var imidlertid ikke alle danskere, der var glødende anti-tysk. Nogle var neutrale kosmopolitter, mens andre var tyskfascinerede og tyskorienterede. Især blandt kunstnere og forfattere var der mange tyskorienterede. Det skyldes måske kunstnerens natur som en kritiker, der går mod strømmen. Der var også to mere konkrete årsager.
Det tyske bogmarked var før krigen det største i Europa, hvorfor mange danske forfattere ønskede at få sine bøger oversat til tysk. De europæiske kunstnere og forfattere var tiltrukket af det pulserende liv i hovedstæderne, og især Wien var en multikulturel smeltedigel, som i årene 1900-1914 havde et rigt kulturliv, der tiltrak kunstnere.
Efter 1933 var hun meget aktiv i støtten til de tyske jøder og venstreorienterede, der flygtede fra nazismen til Danmark. I 1933 afviste hun et tilbud fra Joseph Goebbels, og i 1939 blev hendes bøger forbudt i Tyskland. Fra 1939 levede hun i eksil i USA og vendte først tilbage til Thunø i 1946. Hun døde i 1950.
Udvalgt litteratur
Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Karin Michaëlis: Krigens Ofre. København 1916
Birgit S. Nielsen: "Karin Michaëlis og Tyskland. Karin Michaëlis’ humanitære og protyske engagement under Første Verdenskrig og i årene frem til 1933". Fund & Forskning 2000.
