P. Munch
Selvom P. Munch var pacifist, skulle han som forsvarsminister under krigen stå i spidsen for den største hær, Danmark har haft under våben.
Munchs pacifisme byggede på en klar overbevisning om, at en småstat aldrig ville kunne modstå et stormagtsangreb. Opbygningen af et stærkt militær eller forsøg på alliancer ville kun tiltrække stormagternes opmærksomhed.
I stedet for et militært forsvar mente Munch, at man skulle bygge forsvaret af staten på en stærk international retsorden og folkets modstandskraft, som igen skulle sikres gennem oplysning, national identitet og velfærd.
Uddannet som historiker og en af de ledende personer omkring det nystiftede Radikale Venstre fra 1905, blev P. Munch valgt ind i folketinget for partiet i 1909.
Munch var pacifist og var bl.a. udgiver af tidsskriftet "Det ny Aarhundrede" fra 1903 til 1909. Som historiker skrev han doktordisputats, samt lærebøger i verdenshistorie, der blev brugt langt op i tiden.
I den radikale regering 1909-10 var han indenrigsminster. Ved ministeriet Zahles tiltræden i 1913 blev han forsvarsminister.
Fra 1927 var P. Munch leder af Det Radikale Venstre. Han var udenrigsminister i Staunings Socialdemokratiske-radikale regering fra 1929 til 1940. Munch søgte med en tilpasningspolitik over for Tyskland at sikre Danmarks neutralitet. Da Danmark blev besat af tyskerne, trådte han tilbage som minister.
