Augustdagene 1914
03
Krigsudbruddet i slutningen af juli 1914 ramte Danmark som et chok. Ville landet blive invaderet ligesom de neutrale lande Belgien og Luxembourg? Ville al verdenshandel og dermed hele økonomien gå i stå med krig lige uden for landets grænser?
Undergangsangst
Optrapningen af konflikten mellem Østrig-Ungarn og Serbien sendte chokbølger gennem Danmark. Det var kun 50 år siden, at Danmark havde mistet Sønderjylland i krig. Og dengang var der kun gået 50 år siden, man havde mistet Norge. Ville Danmark blive helt forsvinde som stat i den næste krig?
Rummet, der oprindeligt var fortchefens kontor, gengiver den usikkerhed og krigsfrygt, der midt i den foruroligende nyhedsstrøm om krigsudbruddet greb danskerne. Ikke nok med at man frygtede krig. Hvad ville der ske med den danske udenrigshandel og dermed hele den danske økonomi?
Stormen på Nationalbanken
Folk stormede til Nationalbanken for at få deres pengesedler ombyttet til guld i denne usikre tid. En hastelov suspenderede retten til at få omvekslet papirpenge til guld. Det fik i stedet folk til at hamstre mønter frem for sedler, og Nationalbanken måtte derfor udstede en ny, rød en-krone-seddel, da der opstod mangel på enkroner.
Indkaldelsen af sikringsstyrken
Allerede d. 1. august indkaldtes 17.000 soldater til Sjælland og 4.000 til Fyn og Jylland. Og da England d. 4. august gik ind i krigen blev der indkaldt henholdsvis 22.000 og 3.000 mand. Samlet set nåede den indkaldte styrke op på knap 60.000 mand, hvoraf hovedparten blev opstillet rundt om København. Det blev understreget, at der ikke var tale om en mobilisering, hvor alle mand skulle møde, og hæren fik ret til ekspropriere forskellige fornødenheder. En mobilisering kunne i udlandet blive tolket, som om Danmark var på vej ind i krigen. Sikringsstyrken skulle hindre, at landet blev løbet over ende, inden en evt. mobilisering kunne blive iværksat.
Augustlovene
Den 6. og 7. august hastebehandlede og vedtog Rigsdagen en række love, der bemyndigede indenrigsministeren til at regulere priser på levnedsmidler og varer, indførte udførselsforbud for en lang række varer, samt sikrede at de indkaldte soldaters familier havde ret til støtte fra de kommunale hjælpekasser, der til gengæld ville få et statstilskud. Bemyndigelsesloven blev ramme for udviklingen af en omfattende statslig reguleringspolitik.
Nyhedshunger
Udbredelsen af telegraf og telefonnet i forudgående årtier gjorde, at nyhedsbureauer med få dages og nogle gange kun timers forsinkelse kunne sprede nyheder om krigens gang til avisernes nyhedsplatforme. Og aviserne knoklede for at følge med befolkningens nyhedshunger. Nyhedstelegrammer blev slået op i redaktionernes vinduer og særligt indrettede telegramhaller. På krigens første par dage, udsendte Politiken 5-6 en-sides nyhedsblade dagligt i titusindvis. Og avissælgere stod i kø for at sælge dem videre til nyhedshungrende borgere.
Selve aviserne kom i disse dage i både morgen, dag og aftenudgave. Berlingske Tidende 'opfandt' d. 4. august telefonavisen, hvor man på fastsatte tidspunkter kunne ringe til telefoncentralen og blive omstillet til en linje, hvor en journalist læste de seneste telegrammer op. Og Politiken satte en hestetrukken flytteomnibus til at køre rundt i byens yderkanter med de seneste spisesedler.
Hele byen lignede i går en myretue, og naturligvis koncentrerede livet sig om Rådhuspladsen, hvor tusinder og atter tusinder af øjne stirrede mod Politikens vinduer. For hver opsigtsvækkende meddelelse gik der en bølge gennem menneskehavet. … Hver meddelelse kom som en bombe, der eksploderede ude på pladsen og spredte uro, bevægelse, forfærdelse og sorg vidt omkring.
