"Den Store Krig"
02
På gulvets store Europakort anno 1914, kan du se, hvordan 1. verdenskrig bredte sig, og hvor der var kamphandlinger i Europa.
Dobbeltmordet i Sarajevo
Da den østrig-ungarnske tronfølger Franz Ferdinand og hans hustru blev myrdet af den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip d. 28. juni 1914, førte det til, at allerede eksisterende spændinger mellem centralmagterne Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side og den såkaldte entente med Frankrig, Rusland og England på den anden side blev eskaleret gennem en strøm af krav, trusler, mobilisering af hærstyrker og støtteerklæringer.
Den Store Krig
Krigen var udsprunget af konflikten mellem Østrig-Ungarn og Serbien, men den blev hurtigt et opgør mellem de to store blokke af europæiske stormagter. I udgangspunktet søgte andre stater at holde sig uden for. Men allerede i krigens første dage blev mindre neutrale stater indblandet mod deres vilje. De tyske tropper søgte at slå til hurtigt mod Frankrig ved at marchere gennem Luxembourg og Belgien. Belgien satte sig til modværge og blev på den måde del af ententen. Senere valgte andre neutrale stater at gå ind i krigen i håb om at kunne opnå territoriale gevinster. På det store kort i rummet, kan man se, på hvilken side de forskellige stater kæmpede, og hvornår de gik ind i krigen.
Øst- og Vestfronten
Tyskland var Europas nye stormagt, men lå klemt inde mellem Rusland mod øst og Frankrig mod vest. Da man vidste, at det ville blive opslidende at skulle føre krig på begge fronter samtidig, opererede man i den tyske hær med en plan om et hurtigt overraskelsesangreb, der skulle slå Frankrig ud, inden hele den russiske hær var på plads. Men krigen på Vestfronten blev ikke den lynkrig, tyskerne havde regnet med. Den blev låst fast i skyttegrave og bevægede sig stort set ikke. Modsat bølgede kampene frem og tilbage på østfronten.
Nye fronter
I løbet af blot et år fik krigen yderligere tre fronter. I første omgang gik Tyrkiet ind i krigen på centralmagternes side i efteråret 1914, hvormed krigen kom til Mellemøsten. Og mod årets slutning ønskede briterne at åbne en ny front for at tage presset af den fastfrosne Vestfront. Danmark blev nævnt som en ny mulighed, men den britiske marineminister Winston Churchill valgte Gallipoli ved Dardanellerne. I februar 1915 indledte man kampe på denne nye front.
Italiensk sideskift og Balkan-krig
Der var heller ikke gået et år fra krigsudbruddet, før en italiensk front blev åbnet. Italien havde oprindeligt været tilsluttet centralmagterne, men muligheden for at kunne erobre territorie fra den trængte nabo Østrig-Ungarn fik italienerne til at tilslutte sig Ententen i stedet. Tilsvarende søgte flere Balkan-stater i det følgende år at opnå i territoriale gevinster i den kaotiske krig. I disse kampe blev den nye, neutrale albanske fyrstestat fra 1913 overrendt af styrker fra de krigsførende lande.
