Om Mosede Fort

Beslutningen om bygning

I forbindelse med vedtagelsen af en ny forsvarsordning i 1909 blev opførelsen af Mosede Batteri principielt vedtaget. Efter lange forhandlinger var det blevet besluttet, at Københavns befæstning skulle være hovedhjørnestenen i det danske forsvar frem til 1922 - også selvom kanonernes stigende rækkevidde og byens hastige vækst var ved at gøre fæstningen utidssvarende. Man ville ikke investere mere i selve befæstningen, men til gengæld ville man stadig udvikle forsvaret mod søsiden. Her ville et forsvarsværk i Køge bugt kunne dæmme op for landsætning af fjendtlige tropper på vej mod København. Mosede var det mest udsatte sted, da landgangsskibe her kunne komme tæt på kysten uden at gå på grund.

Opførelse og ibrugtagning

Man gik dog ikke umiddelbart i gang med arbejdet efter vedtagelsen. Først i lyset af stigende internationale spændinger i 1913 begyndte man på opførelsen af fortet. I sommeren 1914 var selve kasematbygningen opført. Efter udbruddet af krigen i august 1914 fik kystvagter fra sikringsstyrken lov til at søge ly i kasematten fremfor at ligge i telt, men først i juni 1916 var batteriet klar til egentlig ibrugtagning. Der blev indsat et kompagni fra kystartilleriet på 80 menige, 10 underofficerer og en fortkommandant i spidsen for 3 officerer. 

Kanonerne

Batteriet blev bygget med henblik på kystforsvar og nærforsvar. Kystforsvaret skulle bestå af 6 moderne 120 mm haubitser på fortdækket, hvis skydning skulle styres fra et ildledertårn i midten. Elevatorer skulle forsyne haubitserne med granater fra ammunitionsrummene i kasematten. Nærforsvaret skulle bestå af 8 mm Madsen rekylgeværer, 37 mm revolverkanoner og 75 mm kanoner, der skulle tages i anvendelse, hvis det lykkedes fjendtlige skibe at komme tæt nok på kysten til at ilandsætte tropper. Det var også med henblik på nærforsvar, at der blev anlagt en fortgrav, der kunne bestryges med rekylgeværer og revolverkanoner fra gravkaponierer i to af hjørnerne.

Da fortet blev taget i brug, turde man dog ikke opstille haubitserne på fortdækket. Erfaringer fra krigen viste, at flyvemaskiner og luftskibe udgjorde en ny trussel fra luften, og haubitserne ville være alt for synlige mål derfra. I stedet blev der inde i landet udgravet to batterier, der kunne kamufleres, så de ikke var så lette at opdage. Og til gengæld sørgede man for to nye luftkanoner på fortdækket, der kunne skyde mod fly og luftskibe. 

Mandskab og pladsproblemer 

Lige fra ibrugtagningen blev der klaget over, at batteriet var beregnet for småt. Køkkenet var for lille; der var ikke noget af- og påklædningsrum i tilknytning til baderummet; der manglede kontorplads og depotplads; og indkvarteringsforholdene for underofficerer og officerer var ikke tilfredsstillende. Tilsyneladende skulle depotrummene ved siden af ammunitionsdepoterne anvendes som ekstra sovepladser, men fortlægen påpegede, at det var nødvendigt at sørge for ventilation i rummene, hvis de skulle kunne fungere som sådan.

Fra efteråret 1916 blev der udarbejdet planer til at indrette supplerende faciliteter i volden på den anden side af fortgården. Navnlig i lyset af planer om at udvide besætningen fra knap 100 til 185 menige og officerer. Bygningerne blev opført i løbet af 1917. På den venstre/nordre side af nedgangen til fortet, skulle der indrettes soverum og kontorer til 6 officerer og underofficerer. På den højre/søndre side soverum og opholdsrum til 36 menige og underofficer. Man ville dog stadig ikke kunne huse 185 mand. Der blev derfor lavet planer om at placere 16 mand permanent i hvert af de udflyttede kanonbatterier.

Om og i givet fald hvor længe fortet havde en så stor styrke er usikkert. I januar 1917 omtales planerne om en udvidelse. Men i styrkelister fra februar 1918 er mandskabet på 134 inklusiv både officerer, menige og rekrutter. Og i en liste fra juni 1918 er man nede på 90 mand i alt. 

Efter krigen

Allerede i 1919 bad man op at få et mindre komfur på fortet, da man i det store komfur skulle bruge 34 kilo kul om dagen til at lave mad til tre mand. Der har formentlig været mere end tre mand på fortet, men styrken har allerede da været væsentligt reduceret. Fra 1923 var fortet ikke fast bemandet men blev kun brugt til øvelser. Under besættelsen blev fortet brugt af de tyske tropper som observationspost og fangelejr, og i årene fra 1945 til 1947 blev det brugt på samme måde af den danske stat. Derefter blev det brugt til øvelser af hjemmeværnet frem til 1970, hvor det indgik i en strandpark under Roskilde Amt.