Mineudlægningskrisen 1914
06
Få dage inde i krigen mærkede Danmark for alvor, at man befandt sig på kanten af krig. En tysk forespørgsel om, hvorvidt Danmark ville spærre Storebælt med miner, ville – mente man - enten bringe Danmark på kant med Tyskland eller England, ligegyldigt hvad man gjorde.
Ja eller nej?
Forespørgslen udløste panik i hele det politiske og militære system. Alle var overbeviste om, at dette på den ene eller anden måde ville føre til Danmarks inddragen i krigen. Hvis man afviste at udlægge miner i Storebælt, ville det sandsynligvis medføre spændinger i forholdet til den store nabo mod syd, Tyskland. Og det ville givetvis medføre, at tyskerne selv ville udlægge miner. Hvilket Danmark som neutral stat burde søge at hindre.
Frygt for at ende som Tysklands allierede
Hvis man omvendt gik ind på mineudlægningen, ville det formentlig fra britisk side blive opfattet som neutralitetsbrud og en tysk-venlig handling. Briterne ville i så fald opfatte Danmark som fjendtlig – og det ville kun være et spørgsmål om tid, før Danmark gennem britiske repressalier eller nye ønsker fra tysk side ville blive presset til krigsdeltagelse på tysk side.
Mindmap
I det store mindmap på væggen i rummet har vi i koncentreret form gengivet de mulige handlinger og disses mulige konsekvenser, som blev diskuteret på de hektiske møder i løbet af d. 5. august. Ligegyldig hvilken vej man tog, ville det efter alt at dømme føre til et skrækscenarie, der ville føre Danmark ind i krigen.
Vejen ud af krisen
Over for mindmappet kan du se, hvordan det trods alt lykkedes at slippe ud af krisen - på grund af en misforståelse. I 10 billedsekvenser kan du læse historien om, hvordan kong Christian X mente, at han havde lavet en aftale med flådeadmiral om at udlægge minerne uden at aktivere dem. Uden at regeringen vidste det. Og meddelelsen herom gav han under hånden til sin fætter, den britiske konge. Men flådeadmiralen mente ikke, at der var en sådan aftale, og minerne var aktiveret.
Kong Christian d. X
Aktørerne
Under det store mindmap kan man se portrætbilleder af nogle af de centrale beslutningstagere i forløbet. Billederne er udvalgt, så de er nogenlunde samtidige med begivenheden. Som regel når man ser billeder af kong Christian X, er det billeder fra besættelsen, hvor han var blevet gammel. Men under 1. verdenskrig var han ikke bare ung, men også forholdsvis ny som konge. Det samme gjaldt politikere som udenrigsminister Scavenius, forsvarsminister Munch og den socialdemokratiske leder Stauning, som også oftest forbindes med besættelsen, hvor de var næsten 30 år ældre.
En nøglebegivenhed
Krisen blev både på kort og på længere sigt en nøglebegivenhed. På kort sigt opdagede man, at briterne ikke tog mineudlægningen ilde op. De var mere bekymrede for, at Danmark skulle komme i krig med Tyskland og blive besat. Så længe Danmark ikke gjorde noget, der direkte skadede britiske interesser, kunne landet åbenbart godt være pragmatisk i sin neutralitetspolitik, hvis det var dét, der skulle til for at sikre den. Man behøvede ikke strengt at sikre en fuldstændig ligelig behandling af de krigsførende parter. Man havde med andre ord et større politisk spillerum, end man tidligere havde troet. Man talte endda om, at Danmark måtte føre en neutralitetspolitik, der var "velvillig" over tyskerne, i den udstrækningen begrebet velvillig var foreneligt med begrebet neutralitet.
På længere sigt blev det denne opfattelse, der blev styrende for dansk udenrigs- og forsvarspolitik op til 2. verdenskrig. Man var overbevist om, at man atter gennem velvillig neutralitetspolitik ville tjene alles interesser bedst.
Minen og minebordet
Misforståelsen mellem kong Christian X og flådeadmiral Kofoed-Hansen drejede sig om, hvorvidt minerne ville være aktiverede eller ej. I rummet viser vi både en mine af den type, der blev udlagt, og et minebord. Minebordet er ganske vist en model fra slutningen af 1940'erne, men den har samme funktioner som de mineborde, man brugte under 1. verdenskrig.
Rummet var oprindeligt samlingsstue for soldaterne i den tilstødende belægningsstue.
